Hvem er vi?

Personalet i Boligfællesskabet Voldgade 67 består af forskellige faggrupper for bedst muligt at kunne favne borgernes behov.

Faggrupperne er:

  • Socialpædagoger
  • Ergoterapeuter
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Social- og sundhedshjælpere
  • Plejehjemsassistenter
  • Sygeplejersker
  • Kontorassistenter
  • Pedel/altmuligmand

Personalet er sammensat med fokus på både de faglige og personlige ressourcer og værdier. Vi vægter arbejdet i teams og med kontaktperson-ordningen højt. Dette gør at hver enkelt borger støttes maksimalt i alle behov.

Vi har faste vågne nattevagter.

Boligfællesskabet Voldgade 67 består af 20 lejligheder fordelt på to etagere. På hver etage er der to lejligheder med egen altan.

Lejlighederne består af stue med lille tekøkken, stort soveværelse og bad.

Fællesarealerne består af stort køkken, spiseafdeling og stue.

Vi bor på Struers skønneste plet med udsigt over fjorden og kilen. Der er gå stier langs kilen, og vi ligger i gåafstand til Struer centrum.

Vi har et tæt samarbejde med Huset 43, hvor vi kan benytte deres faciliteter efter lukketid. Her er krea-rum, bålplads, boldbane og på sigt en have med mange aktiviteter. Huset 43 ligger 3 minutters gang fra Voldgade 67.

Boligfællesskabet Voldgade 67 er en del af Handicap, Social og Psykiatri i Struer Kommune. For yderligere information kan leder Charlotte Germundsson kontaktes på chge@struer.dk eller telefon 96848910.

Kontakt

Boligfællesskabet Voldgade 67

Voldgade 67
7600 Struer

T: 96 84 88 54
E: voldgade67@struer.dk