Der tages hensyn til dig som borger – både ift. livsfase og dagsform, så hver dag så vidt muligt tilgodeser dine særlige og aktuelle behov. Der kan være almindelige gøremål, som f.eks. personlige hverdagsting eller deltagelse i gøremål som f.eks. tømning af opvaskemaskine, håndtering af vasketøj ol.
Det kan også være indsatser ift. socialt samvær med f.eks. medbeboere, venner fra andre døgninstitutioner, besøg hos pårørende/netværk osv. Derudover skal du arbejde med dine personlige målsætninger.
Der arbejdes med et årshjul, hvor der er sæsonbetonede temaer, som lægges over de daglige temaer – det kan f.eks. være i forbindelse med jul, efterår eller lignende. Temaerne ændrer sig løbende. Beboere deltager med støtte fra medarbejdere i aktiviteter i det omfang, de kan. Det kan være som aktiv, iagttagende eller passivt deltagende.
Borgere bliver mødt anerkendende som unikke individer med hver deres særlige historie med den hensigt, at de skal opleve mest mulig livskvalitet. Det pædagogiske arbejde bliver planlagt konkret ud fra den enkelte borgers ønsker, ressourcer og behov. Der er fokus på den enkeltes mulighed for egen mestring og for at danne relationer.
Alle beboeres tilbud er individuelt tilpasset og særligt tilrettelagt for at understøtte den enkeltes aktuelle fysiske og/eller psykiske evner. Herved forhindres/udsættes yderligere tab af funktioner og kompetencer.
Ligeledes er medbestemmelse er en vigtig del af beboernes dagligdag. Beboerne deltager i beboerrådsmøder hver 6. uge. Derudover deltager 2 beboerrepræsentanter i beboer/-pårørenderådsmøde.
Som udgangspunkt starter alle dage med en sansemæssig påvirkning i form af en gåtur omkring kl. 9 for de beboere, der er klar, inden aktiviteterne starter kl. 10.
Herunder kan du se et eksempel på de aktiviteter, som vi laver i løbet af ugen: